Joe Cocker: Liv, sange, stil, familie og dødsårsag

De fleste kender lyden, før de kender manden: en ru, hæs stemme, der kan få en Beatles-sang til at lyde som noget, der er blevet levet. Joe Cocker var fortolkeren, der toppede den britiske hitliste i 1968 med “With a Little Help from My Friends” (BBC) — og resten af livet fortsatte han med at fylde andres sange med sin egen rå, sjælfulde intensitet, hvilket samlet set tegner et portræt af en kunstner, der aldrig lød som nogen anden.

Fulde navn: John Robert Cocker ·
Fødested: Sheffield, England ·
Fødselsdato: 20. maj 1944 ·
Dødsdato: 22. december 2014 ·
Kendt for: “With a Little Help from My Friends” og “Up Where We Belong”

Otte nøglefakta om Joe Cocker — og mønstret er tydeligt: en kunstner, der sjældent skrev selv, men hvis fortolkninger alligevel definerede hans eftermæle.

Hvad skete der med sangeren Joe Cocker?

Joe Cockers død og dødsårsag

Dødsdato: 22. december 2014 ·
Dødsårsag: lungekræft ·
Sted: Crawford, Colorado, USA ·
Alder: 70 år

Joe Cocker døde den 22. december 2014 i Crawford i Colorado. Det britiske medie BBC skrev efter dødsfaldet, at dødsårsagen var lungekræft (BBC), og at han blev 70 år.

Han efterlod sig sin kone Pam Baker og sønnen Ben Cocker fra et tidligere forhold. Parret giftede sig i 1987 og boede i Crawford, Colorado, hvor Cocker levede et langt mere tilbagetrukket liv end i 1960’ernes og 1970’ernes turnékaos.

Joe Cocker begyndte sin sangkarriere i Sheffield-klubber og -pubber i 1960’erne, skrev New York Daily News i sin nekrolog (New York Daily News). Før gennembruddet arbejdede han som gasfitter — en hverdagsbaggrund, der sivede ind i hele hans måde at synge på: intet poleret, alt følt.

Joe Cockers sidste år og arv

• “Mad Dogs & Englishmen” nåede andenpladsen på Billboard 200, og “The Letter” blev et top-10-hit i samme periode (Recording Academy)
• “You Are So Beautiful” — fra albummet “I Can Stand a Little Rain” (1974) — blev et af hans største solohits (No Depression)
• I 1982 vandt han en Grammy for “Up Where We Belong” med Jennifer Warnes

Arven efter Joe Cocker er i høj grad en arv af fortolkninger. Han var ikke en sangskriver, der efterlod sig et katalog af egne kompositioner — han var en sanger, der tog andres sange og gav dem et følelsesmæssigt efterslæb, de ikke havde haft før.

Hvad det betyder: Cockers karriere er et modbevis på myten om, at kun sangskrivere fortjener en plads i historien. Hans plads blev sikret af lytterne — ikke af krediteringerne på et pladeomslag.

Mønstret gentager sig: Cocker var en fortolker, der aldrig skrev selv, men hvis stemme definerede en æra.

Hvem var Joe Cockers band til Woodstock?

The Grease Band

• The Grease Band var Joe Cockers backingband, da han fik sit gennembrud i slutningen af 1960’erne
• Bandet optrådte med Cocker på Woodstock-festivalen i 1969 (ABC News)
• Sammen byggede de en tæt, bluesrocket lyd, der gav Cockers vokal et stærkt afsæt

The Grease Band var den konstellation, Cocker stolede på i det øjeblik, hvor hele verden så med. Bandet skulle kunne følge hans uforudsigelige fraseringer — og i 1969 lykkedes det.

Mønstret: Joe Cocker var afhængig af musikere, der kunne lytte og reagere i samme øjeblik. The Grease Band var ikke et orkester, der spillede bag ham — det spillede med ham.

Optræden på Woodstock i 1969

Woodstock var ikke Joe Cockers første scene, men det var dér, han blev et navn i USA. Hans optræden med “With a Little Help from My Friends” blev et af festivalens mest omtalte øjeblikke og bidrog afgørende til hans gennembrud på det amerikanske marked — det skrev det australske medie ABC News i sin nekrolog (ABC News).

Hvad det betyder: Woodstock gav Cocker et publikum, der rakte langt ud over de britiske bluesklubber — men det var hans fortolkning, ikke festivalens størrelse, der bar ham videre.

Hvilke Beatles-sange indspillede Joe Cocker?

Joe Cockers fortolkninger af Beatles-numre

• Hans coverversion af “With a Little Help from My Friends” blev hans helt store gennembrud, fastslog Recording Academy, organisationen bag Grammy-prisen (Recording Academy)
• Den toppede den britiske hitliste i 1968
• Han indspillede også “She Came In Through the Bathroom Window” fra Beatles’ “Abbey Road”
• Cocker var først og fremmest fortolker — ikke sangskriver, som Daily Herald formulerede det (Daily Herald)

Det var netop Cockers evne til at gøre andres sange til sine egne, der gjorde ham unik. Hans version af “With a Little Help from My Friends” tog en glad Beatles-melodi og forvandlede den til en lidenskabelig, næsten desperat soulpræstation.

Det springende punkt: Beatles-covers var aldrig en gimmick for Joe Cocker. De var kernen i hans kunst — at tage noget velkendt og presse så meget følelse ud af det, at lytteren glemmer originalen.

Hvordan var Joe Cockers sangstil?

Kendetegn: kraftfuld vokal og følelsesmæssig intensitet

• Ru, hæs og bluespræget stemme med en enorm følelsesmæssig intensitet (No Depression)
• Stilen blandede blues, rock, soul og pop med kraftige, følelsesladede fraseringer
• Af mange beskrevet som en britisk blue-eyed soul-sanger (BPR/NPR)

Joe Cockers stemme var ikke en stemme, man kunne tage fejl af: ru og grynede, men samtidig smidig nok til at bevæge sig fra en hvisken til et brøl på få sekunder. Hans frasering trak veksler på soul og blues — musik, der blev en del af hans grundsprog som sanger.

Konsekvensen: Cocker fik soul- og bluesudtrykket til at lyde naturligt hos en hvid englænder fra Sheffield — uden at det nogensinde lød som en efterligning.

Sammenligning med samtidige soul- og rocksangere

Hvor de fleste britiske popsangere i 1960’erne og 1970’erne stræbte efter en kontrolleret og behagelig vokal, gik Cocker den modsatte vej: Han lod følelsen styre stemmen, ikke omvendt. Hans optrædener havde mere til fælles med en soulprædikant end med en traditionel popsanger.

Byttet: Joe Cocker gav afkald på den pæne, kontrollerede sangteknik for at få noget andet — en umiddelbar, fysisk ærlighed, der gjorde hver optræden uforglemmelig.

Cockers sangstil var ikke bare teknik; det var en fysisk oplevelse, der satte sig fast.

Hvorfor bevægede Joe Cocker sig så mærkeligt?

Forklaringer på hans karakteristiske kropssprog

• Hans optræden var præget af kraftige armbevægelser, kropsvridninger og intense ansigtsudtryk (Los Angeles Times)
• Stilen blev så kendt, at John Belushi parodierede den i “Saturday Night Live” (Daily Herald)
• Om bevægelserne skyldtes nervøsitet, en tilstand eller et bevidst valg, er aldrig endeligt fastslået

Der findes ingen officiel forklaring på Joe Cockers kropssprog. I årenes løb er der blevet spekuleret i nerver, en fysisk tilstand eller et bevidst teatralsk valg — men intet er blevet endeligt fastslået. Det eneste, der er sikkert, er, at bevægelserne var en lige så stor del af hans udtryk som stemmen.

Paradokset: Det, der kunne ligne ukontrollerede bevægelser, blev et af rockhistoriens mest genkendelige varemærker — og en påmindelse om, at stor musik ofte lever i det, der ikke kan forklares.

Joe Cockers liv i en tidslinje

Syv nedslag i et liv, der gik fra Sheffield-pubber til Woodstock og en Grammy — hele tiden med det samme omdrejningspunkt: en stemme, der forvandlede andres sange til noget nyt.

Det, tidslinjen viser, er en kunstner, der aldrig havde brug for at skrive sine egne sange for at sætte et aftryk. Han fandt sine sange andre steder — og gav dem et liv, de ikke havde haft før.

Bekræftede fakta og åbne spørgsmål

Grav lidt i Joe Cockers eftermæle, og du finder en fast kerne af fakta — og en kant af ting, der aldrig er blevet helt opklaret.

Mønstret i de åbne spørgsmål: De handler alle om det samme — hvor meget af Joe Cocker der var bevidst kunst, og hvor meget der bare skete. Det ubesvarede gør ham kun mere interessant.

Sådan beskrev medierne Joe Cocker

To stemmer fra henholdsvis et amerikansk musikmagasin og en amerikansk public radio-station fanger essensen af Joe Cocker — og hvorfor hans eftermæle stadig står stærkt.

Cockers sangstil blandede blues, rock, soul og pop med kraftige, følelsesladede fraseringer.

No Depression — musikmagasin

Joe Cocker blev ofte beskrevet som en britisk blue-eyed soul-sanger.

BPR/NPR — public radio

Tilsammen tegner de to stemmer et billede af en sanger, der både var rå og præcis — og umulig at forveksle med nogen anden.

Sådan husker vi Joe Cocker

Joe Cocker var ikke en sangskriver, der efterlod sig et katalog af egne hits. Han var en fortolker, der tog andres sange og gav dem et følelsesmæssigt efterslæb, få andre kunne matche. Hans version af “With a Little Help from My Friends” toppede den britiske hitliste i 1968, og Woodstock-optrædenen i 1969 skaffede ham et USA-gennembrud, der rakte langt ud over festivalen. For danske musikelskere, der kun kender “Up Where We Belong” fra radioen, er vejen klar: begynd med Woodstock-versionen, og arbejd dig baglæns gennem “Mad Dogs & Englishmen” — for der er ingen bedre måde at høre, hvor meget af Joe Cocker der var musik, og hvor meget der var ren tilstedeværelse.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Dolores O’Riordan – Stemmen bag The Cranberries
• Lionel Richie: Alt om memoir og liv