Isaac Newton: Liv, opdagelser, kærlighed og tro – Få svarene her

Hvem var Isaac Newton?

Spørgsmålet lyder enkelt, men svaret kræver, at man skiller den historiske Newton ad fra myten om ham. Fødslen, uddannelsen og de store konflikter fortæller hver deres del af historien.

Hvornår og hvor blev Isaac Newton født?

• Newton blev født den 4. januar 1643 i Woolsthorpe i Lincolnshire (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Efter den julianske kalender, som England brugte på det tidspunkt, er fødselsdatoen 25. december 1642 (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

De to datoer er ikke en tastefejl. England brugte den julianske kalender, og den dato, vi i dag opgiver som 4. januar 1643, svarer til 25. december 1642 i den kalender, Newton selv ville have brugt. Derfor kan man finde begge datoer i biografierne. Når denne artikel bruger 4. januar 1643, er det, fordi vi følger den gregorianske kalender, som er den, vi selv bruger i dag.

Hvad var Isaac Newtons uddannelse?

• Newton blev indskrevet ved Trinity College, Cambridge (Newton Project, University of Oxford)
• I 1669 blev han udnævnt til Lucasian Professor of Mathematics (Newton Project, University of Oxford)

Newton kom til Cambridge i 1661. Universitetet gav ham adgang til matematik og naturfilosofi i en tid, hvor grænserne mellem fysik, filosofi og teologi stadig var flydende.

Efter peståret 1665-66, hvor han havde arbejdet på egen hånd, vendte han tilbage til Cambridge. I 1669 udnævnte universitetet ham til Lucasian Professor of Mathematics – en af de mest prestigefyldte matematikstillinger i England.

Hvem var Isaac Newtons fjende?

• Robert Hooke var Newtons mest markante videnskabelige rival (Encyclopaedia Britannica)
• Gottfried Wilhelm Leibniz blev modparten i en prioritetsstrid om calculus (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

Forholdet til Hooke var dobbelttydigt. De to mænd udvekslede ideer, men også beskyldninger, og Newtons berømte bemærkning om at stå på skuldrene af kæmper stammer fra et brev til Hooke.

Striden med Leibniz handlede om, hvem der først havde udviklet differential- og integralregningen. Ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy udviklede Newton metoderne i midten og slutningen af 1660’erne – uafhængigt af Leibniz.

Hvad var Isaac Newton mest kendt for?

Hvis man skal svare på ét spørgsmål om Newtons eftermæle, er svaret: han ændrede vores forståelse af bevægelse og lys. Men der er flere lag i svaret, end æblehistorien antyder.

Hvad er Isaac Newtons 10 opfindelser?

• Universel gravitation og de tre bevægelseslove, samlet i Principia (1687) (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Optiske eksperimenter, der viste, at hvidt lys består af flere farver (Encyclopedia of Science and Religion)
• Differential- og integralregning, udviklet i 1660’erne uafhængigt af Leibniz (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

Principia, der udkom i 1687, regnes ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy som et hovedværk i overgangen fra tidlig moderne naturfilosofi til moderne naturvidenskab. Newton viste her, at de samme matematiske love beskriver både jordiske bevægelser og himmellegemernes baner.

På optikkens område viste Newton gennem prismatiske eksperimenter, at hvidt lys består af flere farver, og han byggede et praktisk spejlteleskop, der reducerede kromatisk aberration i forhold til datidens refraktorteleskoper. I 1704 samlede han undersøgelserne i værket Opticks (Encyclopedia of Science and Religion).

Det tredje gennembrud, calculus, udviklede Newton allerede i midten og slutningen af 1660’erne, men publicerede det først meget senere. Ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy skete det uafhængigt af Gottfried Wilhelm Leibniz, hvilket senere førte til en af videnskabshistoriens mest berømte prioritetsstridigheder.

Hvor mange timer om dagen arbejdede Isaac Newton?

• Der findes ingen pålidelige optegnelser over Newtons arbejdstid
• Peståret 1665-66 lagde grunden til calculus, gravitation og optik (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Omfanget af Newtons efterladte manuskripter vidner om en usædvanlig produktiv forskertilværelse (Newton Project, University of Oxford)

Det korte svar er, at ingen ved, hvor mange timer Newton arbejdede. Det længere svar er, at hans resultater i 1665-66 viser et menneske, der kunne fordybe sig i matematik og fysik med en intensitet, der er svær at matche i dag.

Perioden omtales ofte som Newtons mirakelår. I løbet af den tid lagde han fundamentet for calculus, gravitation og optik – tre områder, der normalt er nok til en hel karriere.

Hvorfor giftede Newton sig ikke?

Det er et af de spørgsmål, folk stiller igen og igen, og som de fleste biografier kun bruger få linjer på. Svaret er kort, men forklaringen er mere kompliceret.

Havde Isaac Newton en kone?

• Newton giftede sig aldrig og fik ingen kendte børn (Encyclopaedia Britannica)
• Han levede det meste af sit voksne liv som akademiker og embedsmand

Newton tilbragte årtier ved Cambridge, hvor han havde sin professorstilling, og senere i London, hvor han ifølge Encyclopaedia Britannica arbejdede med møntreform og bekæmpelse af falskmøntneri som leder af den kongelige mønt. Han sad også en kort overgang i parlamentet (Encyclopedia of Science and Religion). Den mest udbredte forklaring på hans ugifte stand er, at arbejdet fyldte det hele.

Blev Isaac Newton forelsket?

• Der findes ingen dokumentation for, at Newton havde et romantisk forhold
• Spekulationerne har især kredset om Catherine Barton – uden håndfaste beviser

Den eneste person, der med mellemrum dukker op i fortællingerne, er Catherine Barton. Forholdet er uafklaret, og der findes ingen breve eller samtidige vidnesbyrd, der bekræfter, at det var af romantisk karakter. Kilderne er med andre ord tavse.

Hagen er, at vi ved, at Newton aldrig giftede sig, men ikke hvorfor. Det efterlader et hul i biografien, som myter og spekulationer har haft let ved at fylde – og som formentlig aldrig bliver lukket.

Hvorfor afviste Newton Treenigheden?

Newtons fysik ændrede naturvidenskaben for altid, men hans religion var mindst lige så gennemtænkt – og langt mere kontroversiel. Han skjulte sine teologiske synspunkter, fordi de var ekstremt kontroversielle i hans samtid.

Hvad sagde Isaac Newton om Jesus?

• Newton afviste den ortodokse treenighedslære (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Han opfattede Jesus som en guddommelig skikkelse, men ikke som ligeværdig med Gud Fader
• Han holdt synspunkterne skjult, fordi de var ekstremt kontroversielle

Ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy brugte Newton betydelig tid på teologi, bibelstudier, alkymi og fortolkning af profetier. Hans teologiske skrifter viser en heterodoks opfattelse af Jesus: en guddommelig skikkelse, men ikke en del af en treenighed og ikke ligeværdig med Gud Fader.

I en tid, hvor den etablerede kirke havde fastlagt treenighedslæren, var en sådan opfattelse ekstremt kontroversiel. Newton valgte derfor at diskutere den kun med en lille kreds af betroede.

Konsekvensen er vigtig: Newtons gudsbillede var ikke en perifer detalje, men en gennemtænkt del af hans verdensbillede. Det var den del af hans tænkning, han var mest forsigtig med at vise frem.

Hvem havde den højeste IQ, Einstein eller Newton?

Spørgsmålet om IQ dukker op i utallige debatter, og svaret er både enkelt og kompliceret: Ingen af dem har nogensinde fået målt deres IQ.

Troede Albert Einstein og Isaac Newton på Gud?

• Newton troede på en skabergud, men afviste treenigheden (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Einstein beskrev sig selv som agnostiker og afviste en personlig Gud

Newton og Einstein var enige om fysikkens betydning, men ikke om Guds. Newton så en skabende og lovgivende guddom bag naturens love, mens Einstein afviste en personlig Gud, der blander sig i menneskers liv. Alligevel talte Einstein om Newton med stor respekt: naturen var for Newton “en åben bog”, som han formulerede det.

Hvad IQ angår, findes der ingen videnskabelig måling for nogen af dem. De tal på omkring 190-200, der cirkulerer på nettet, er spekulative og uden fagligt grundlag – de siger mere om vores fascination af genier end om deres faktiske evner.

Pointen er derfor klar: Hvis du vil sammenligne Newton og Einstein, så sammenlign deres fysik, ikke deres IQ. Newtons love er stadig fundamentet, og Einsteins relativitetsteori er bygningen oven på.

Newton og Einstein sammenlignet

Fire sammenligningspunkter, én pointe: Newton lagde fundamentet for den moderne fysik; Einstein flyttede grænserne for, hvordan vi forstår rum, tid og gravitation.

Mønsteret er tydeligt: Newton stillede spørgsmålet “hvordan bevæger tingene sig?”, Einstein stillede spørgsmålet “hvad er rum og tid?”. Det andet spørgsmål var først muligt, efter at det første havde fået et svar.

Tidslinje: Newtons liv i syv nedslag

Syv nedslag, én bue: fra en gård i Lincolnshire til en grav i Westminster Abbey.

Det springende punkt i tidslinjen er 1665-66: Her lagde Newton grunden til calculus, gravitation og optik i løbet af en enkelt, afbrudt periode. Få år i videnskabshistorien har båret så meget frugt på så kort tid.

Hvad er dokumenteret, og hvad er myte?

Når man skriver om Newton, er det nødvendigt at holde bekræftede fakta adskilt fra det, der stadig er uklart. Her er opdelingen, som den ser ud i forskningen.

Konsekvensen: En pålidelig fortælling om Newton skal kunne rumme både sikker viden og ærlige huller. De uafklarede spørgsmål er ikke fejl i forskningen, men en del af det historiske billede.

Citater om og af Newton

Nogle citater er gået over i historien, fordi de opsummerer Newtons metode, hans forhold til rivalerne og det eftermæle, som eftertiden gav ham.

“Hypotheses non fingo.”

Isaac Newton i Principia Mathematica – “Jeg opstiller ingen hypoteser” (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

“If I have seen further, it is by standing on the shoulders of giants.”

Isaac Newton i et brev til Robert Hooke – “Hvis jeg har set længere, er det ved at stå på skuldrene af kæmper” (Newton Project, University of Oxford)

“Nature and Nature’s laws lay hid in night; God said: Let Newton be! And all was light.”

Alexander Pope, tænkt epitafium for Newton – “Naturen og naturens love lå skjult i natten; Gud sagde: Lad Newton være! Og alt blev lys” (Encyclopaedia Britannica)

Citaterne tegner tre forskellige Newton-billeder: Newton som metodiker, Newton som polemiker og Newton som myte. Den sidste kategori har haft lettest ved at overleve.

Hvad betyder Newton i dag?

Newtons love er ikke erstattet, men udvidet: Einstein byggede videre på dem med sin relativitetsteori, og de er stadig fundamentet for al klassisk mekanik. Samtidig var Newton et menneske, der skjulte sin tro, skændtes med sine rivaler og arbejdede så intenst, at peståret 1665-66 alene lagde fundamentet for calculus, gravitation og optik. For danske undervisere og naturvidenskabeligt nysgerrige er implikationen klar: enten fortæller vi historien om Newton med både geni, fejl og hemmeligheder – eller også lader vi myten om æblet stå i vejen for manden.

Relateret læsning

• Charles Darwin: Evolutionsteorien, bøger og biografi
• Gustave Eiffel: Biografi, Eiffeltårnet og andre værker

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmålene viser, at Newton stadig vækker nysgerrighed – hos fysikere, historikere og alle andre, der har undret sig over manden bag tyngdekraften.